Den grønne omstilling er i fokus hos Logistik Centralen
D. 1. juli åbner vi vores eget ladedepot som de første på Fyn. Og i løbet af juli bliver vores første 2 el-lastbiler leveret.
Vi ønsker at være en del af løsningen på de klimaudfordringer, verden står over for. Det, mener vi, er en del af at drive en ansvarsfuld og ordenlig forretning.
Vi arbejder henmod at alle køretøjer i vores flåde kører på el i 2030, hvilket vil sænke vores CO2-udledning med 90%.
De første 2 el-lastbiler kommer på vejene i juli 2025, og vi tester løbende nye løsninger, så vi kan levere både grønnere og driftssikkert.
Mere genbrug – mindre spild
Vi skruer op for genanvendelse og ned for engangsforbruget. Det gælder alt fra emballage til papir og plast i daglig drift. Vores mål er mindre affald, smartere systemer og en arbejdsplads, der passer på ressourcerne.
Vi udnytter de nyeste teknologier til at skabe effektive, skræddersyede strategier, der adresserer klientudfordringer og driver succes.
Det her gør vi allerede
Vi har sat konkrete mål for alt fra CO₂-reduktion og grøn flåde til medarbejdertrivsel og diversitet. Det skal kunne måles – og mærkes i både hverdagen og regnskabet.
E: Miljø-mæssigt ansvar
Vi arbejder målrettet mod en dieselfri flåde i 2030 og genbruger emballage og paller på vores lagerhoteller.
Ift. træ, pap og plast genbruger vi gennemsnitligt 95%.
Derudover har vi skiftet al belysning på vores 20.000 m2 lager til LED.
S: Socialt ansvar
En af vores kerneværdier er ordentlighed, og det gælder både over for vores medarbejdere og det samfund, vi er en del af. Vi sikrer gode, trygge arbejdsforhold, investerer i uddannelse og tilbyder både praktik- og lærlingepladser. Vi støtter også lokale initiativer og foreninger, hvor vi kan gøre en forskel.
G: Ledelsesmæssigt ansvar
Vi har en klar adfærdspolitik, et etisk kodeks og en whistleblowerordning, der sikrer ansvarlig ledelse og ordentlighed i hverdagen.
Vores ESG-data bliver delt åbent, og ledelsen er aktivt involveret i at følge op på vores målsætninger og sikre, at vi lever op til dem i praksis.
Cirkulær økonomi og affaldshåndtering
På vores lagerhoteller gør vi en aktiv indsats for at mindske spild og genbruge mest muligt. Papkasser gemmes og bruges igen til forsendelser, og både EUR-paller og engangspaller får nyt liv i stedet for at blive kasseret. Det, vi ikke selv kan genbruge, sender vi videre til genanvendelse.
Alt affald bliver sorteret – og vi gør os umage for at bruge ressourcerne ansvarligt.
Vi gør os umage – også i det små
Bæredygtighed handler ikke kun om de store armbevægelser. Derfor arbejder vi hele tiden med at finde bedre løsninger i hverdagen.
Vi reducerer papirforbruget, tænker over vores indkøb og optimerer rutiner i både kontor og drift.
Når vi kan gøre det smartere, mere ansvarligt og med mindre spild – så gør vi det.